Talentafdelingen præsenterer træner setup
Vi er glade for og stolte over, at efterårets trænerkabale for børn og ungdom allerede er på plads. Vi har arbejdet hårdt for at sikre rammerne for den kommende licensansøgning, så vi både har kvalitet og kontinuitet i talentarbejdet.
Vi siger tak for samarbejdet til Søren Laulund, som har brugt mange timer på flere forskellige funktioner i MG & BK. Vi sætter stor pris på Sørens faglighed og personlighed og ønsker ham alt det bedste fremadrettet. Vi siger også tak og held og lykke til Hans Henrik Refsgaard, som har fået nogle arbejdstider, som ikke kan forenes med trænergerningen på dette niveau.