Menu

Nyt kontingentsystem i MG & BK

image
21. august 2017 kl. 10:43

Vi har indført nyt kontingentsystem, der gør det lettere for både medlemmerne og klubbens ledelse

Det nye kontingentsystem bygger på betaling med betalingskort. Samtidig med betaling tilmeldes man en abonnementsordning, som betyder, at kontingentet fremover trækkes automatisk.

Med andre ord betyder det, at du som medlem slipper for at huske at betale, og at klubbens kasserer ikke skal bruge tid på at rykke for manglende betalinger.

Der køres kontingent 1. september og 1. april.

Sådan fungerer det...

Betaling/kontingent

Første gang du skal betale kontingent, modtager du en mail med et betalingslink. Når du betaler tilmeldes dit betalingskort samtidig til en abonnementsordning. Det betyder, at kontingenter fremover automatisk trækkes på dit betalingskort. Der kan anvendes Dankort, VISA-kort og MasterCard. 

Du modtager en mail nogle dage før trækningen. Det er dit eget ansvar, at klubben har din rigtige mail. Kontakt os, hvis du skifter mail.

Der er sendt en mail til alle klubbens medlemmer før sommerferien med denne information. Har du ikke modtaget den, har vi måske ikke din rigtige mail. Kontakt klubbens sekretær ved tvivl.

Husk at afmelde den gamle aftale med PBS.

Hvad hvis jeg melder mig ud eller får nyt betalingskort?

Hvis du melder dig ud, inden der opkræves kontingent, trækkes der naturligvis ikke nogen penge fra dit kort. Udmeldelse sker her på siden under medlem – udmeldelse.

Hvis du får nyt betalingskort, modtager du igen en mail med et betalingslink. Her kan du så betale, og dit nye kort tilmeldes automatisk abonnementsordningen.


Er det sikkert?

Ja, dine kortoplysninger modtager hverken MG & BK eller DBU. De behandles fortroligt og sikkert af QuickPay og NETS, der står bag betalingsløsningerne.


Kan jeg undgå abonnementsbetaling?

Nej, bestyrelsen har besluttet, at alle medlemmer betaler via abonnementsordning. Det valg af truffet for at minimere den tid, man ellers skal bruge på at rykke for betalinger. Husk på, at bestyrelsen og kassereren er frivillige folk, der arbejder for din klub i deres fritid. Og den tid kan bruges på meget andet sjovere og mere udviklende for klubben end at rykke for betalinger.


Hvordan skal jeg forhold mig, hvis jeg er træner?

Det eneste du skal sørge for er, at bede din spillere/deres forældre om at melde sig ind i klubben. Det gøres via menuen Medlem – Indmeldelse her på siden. Først når en spiller er meldt ind, kan han/hun spille kampe (vælges på holdkort)

Har du yderligere spørgsmål, kan du kontakte klubbens sekretær. Se kontaktinfo her

Med venlig hilsen

Bestyrelsen

Luk