Fodboldskole for de yngste
Fantastiske fodboldøjeblikke!
Weekenden stod i den grad i fodboldens tegn, da 21 glade og energiske børn fra årgang 2013 og 2014 tilbragte fridagene sammen under MG & BK’s fodboldskole. Et tilbud til de yngste spillere, hvor de endnu er for unge til at deltage i DBU’s fodboldskole.
To fantastiske dage, hvor relationerne på tværs blev udviklet, fodboldevnerne på banen blev styrkede, og alle børnene fik unikke oplevelser med sig. Alt i alt nød vi sol, sommer, samvær – og en masse god fodbold!
Vi håber at se en masse af de kommende yngste årgange til MG & BK’s fodboldskole i 2020
Trænere og forældre på årgang 2013 og 2014