Farvel til spillere
Følgende spillere forlader 1. holds truppen af forskellige årsager.
Deroosh Muhanakumar:
Han nåede kun at være med i truppen i seks mdr.
Deroosh har valgt at flytte til Århus, herfra skal lyde en kæmpe tak for et altid positivt sind.
Andre Fog:
Andre nåede at være med i flere sæsoner, desværre fik han aldrig det gennembrud, som han har fortjent på 1. holdet.
En ener som menneske og kammerat, du vil blive savnet.
Også han flytter til Århus.
Tak for alt.
Mads Jacobsen:
Mads kom til klubben i februar, desværre var han uheldig både med sygdom og skader, så det store potentiale aldrig rigtig blev forløst hos os.
Minsandten ikke om han også flytter til Århus.
Også han ønskes held og lykke fremover, og tak for alt.
Michael Jacobsen:
Måske den spiller som her haft størst betydning for holdet, i de seneste 7 år.
Han startede samtidigt med mig selv i MG&BK, da var han 1. års senior og fra allerførste kamp, bombede han bolde i nettet som sjældent set.
I hans første 3 sæsoner, lavede han vel 80 mål og mange af målene var ting, som han havde lært gennem hårdt arbejde på træningsbanen, tror godt jeg kan sige at Michael har været den mest lærevillige angriber jeg har arbejdet med til dato.
Mange af hans mål, er sådan nogle man aldrig glemmer.
Også som menneske er Michael en fantastisk person, som da jeg i efteråret spurgte om han ville hjælpe 1. holdet, han havde ellers valgt at trappe ned, men han er altid villig til at hjælpe, så kan kom tilbage og gav en hjælpende hånd til oprykningen.
En kæmpe hyldest skal lyde til Michael og tak for alt, samt held og lykke med uddannelsen i fremtiden, du vil garanteret blive savnet.
Ronni Bagge:
Vi fik overtalt Ronni til et comeback i foråret, men tiden er desværre for knap for ham, så han har valgt at stoppe, tak for hjælpen.
Ole Dau:
Har valgt at søge nye græsgange, da han mente at tiden i MG&BK var ovre, et super menneske siger farvel og held og lykke i Svendborg.
Casper Kruse:
Også han har overraskende valgt at rejse til Svendborg, et skuffende skifte.
Også her siger vi farvel til et super menneske, som ønskes held og lykke i Svendborg.
Henrik Christensen:
1. holdet massør har valgt at stoppe efter et par sæsoner, da han bor i Odense har han valgt en klub der, også han skal have en stor tak.